Annonce

Annonce

Ansat pakker grøntsager på EAT Grims lager.

Den seneste måned er der ikke blevet pakket kasser hos Eat Grim, men med nye ejere, er det muligt, at der igen kommer liv i pakkeriet. Foto: EAT Grim

Resterne af grøntkasseselskabet Eat Grim bliver overtaget af nye ejere

Efter godt tre års drift lignede det enden på et kort væksteventyr, da stifterne af Eat Grim i december begærede selskabet konkurs, men nu har nye investorer overtaget boet.

Kun en måned efter, at stifterne af grøntkassevirksomheden Eat Grim smed håndklædet i ringen, skriver FødevareWatch, at nye ejere har overtaget konkursboet, og at der er stor sandsynlighed for, at selskabet kører videre.

Efter en periode med voldsom vækst under corona var Eat Grim i slutningen 2021 kørt økonomisk fast. Pengekassen var tom, og der var ikke råd til at aflønne de 39 ansatte. Derfor valgte iværksætterne Petra Kaukua og Carolin Schiemer, som grundlage Eat Grim i 2018, at begære selskabet konkurs.

Men her kun en lille måned inde i det nye år, er der nu fundet nye købere, fortæller kurator og advokat, Nicolai Dyhr til FødevareWatch, og dermed er vejen formentlig banenet for en videreførelse af selskabet, der har specialiseret sig i at sælge økologisk 2. sorteringsfrugt og grønt samt overskudsproduktioner fra økologer, som ellers risikerede at ende som madspild.

”Der har været mange købere og stor interesse. Alt tyder på, at Eat Grim vil fortsætte fremover, og at stifterne Petra Kaukua og Carolin Schiemer vil være en del af virksomheden fremadrettet,” siger han til FødevareWatch, som oplyser, at konkursboet efter Eat Grim har fået nye ejere, som bl.a. tæller Marvin Consult ApS, der har Torben Marvin Jensen som direktør.

Mere kan kurator ikke oplyse på grund af tavshedspligten.

Vi kan ændre den måde, folk tænker fødevarer på

”Vi vil prøve at skabe en ny forståelse for, hvad kvalitet handler om, så vi kan ændre den måde, folk tænker fødevarer på, men hvis vi virkelig vil ændre folks vaner, er vi nødt til fjerne magten fra supermarkederne,” sagde Petra Kaukua til Økologisk Nu tilbage i 2018, da et nyetableret Eat Grim lige var begyndt på sin vækstrejse.

Ud fra devisen, at en krum agurk smager lige så godt som en lige, var hun sammen med partneren, Carolin Schiemer, i færd med at opbygge et forretningskoncept, som skulle udnytter, at ca. en tredjedel af alle grøntsager aldrig når ud til forbrugerne.

”Det tal er alt for højt, for 2. sortering er ikke lig med dårlig kvalitet. Derfor er vores mål at udnytte og sælge alt det grønt, som landmændene ikke selv kan afsætte. Vi vil prøve at skabe en ny forståelse for, hvad kvalitet handler om, så vi kan ændre den måde, folk tænker fødevarer på,” sagde Petra Kaukua.

Da iværksætterparret efter tre et halvt års drift valgte at lukke butikken lige før jul, havde Eat Grim omsat for 28 mio. kr. frugt og grønt fra ca. 90 danske og udenlandske landbrug. Det har efter Petra Kaukua og Carolin Schiemers beregninger reddet 1100 tons mad fra at gå til spilde, og med nye ejere ved roret, ser det nu til, at de får lov til at fortsætte kampen mod madspild.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de nye ejere for at høre om deres planer.

Flere artikler fra samme sektion

Jordbrugsfond er på jagt efter nye investorer

Krigen i Ukraine bremser aktiesalget hos Dansk Økojord, som opruster med to ansatte i jagten på det store gennembrud hos de store investorer.

12-05-2022 7 minutter Omlægning,   finansiering

Vil du teste danske bælgfrugter?

Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan nu tilbyde fødevarevirksomheder og professionelle køkkener at afprøve danske økologiske bælgfrugter.

Kvickly-butik i Aarhus skal fungere som Coops klimalaboratorium

Kunderne i Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus skal teste om en klimamærkning af fødevarer kan dreje indkøbsvanerne i en mere bæredygtig retning.

11-05-2022 5 minutter Mærkning,   Klima,   Detailhandel